Områdeinstitutionen Dildhaven
Oasen
Opdateret den 27. januar 2010

Oasen er vores teenagerafdeling for 7 unge i alderen 13 – 16 år. De flytter ind via Basen, eller kommer hjemmefra. Her arbejder 6 pædagoger.

Oasen tager imod både planlagte og akutte anbringelser.

Oasen er rammen omkring de unges liv. De unge er livlige med mod på livet og de har masser af gejst. Som alle andre unge prøver de grænserne af. Vennerne betyder alt. De er selektive og tager ikke bare det første svar for gode vare. Der er masser af energi på Oasen. Det kan være omkring madlavningen, omkring Tv’et, når vi går i biografen, eller når vi er på ture. Vi har hvert år en sommertur og som regel også en skitur.

Der er en forventning om at den unge er med til at få hverdagen til at fungere og derfor er der visse aftaler der skal holdes. Det kan f.eks. være at den unge har en fast maddag, hvor man hjælper til med at lave aftensmaden og at man er med til at holde fællesområderne i orden.

Den unge skal være i aktivitet. Den unge skal gå i skole, uddannelse, praktik eller være i arbejde. Det er ikke nødvendigvis omfanget af aktiviteten der er afgørende, men derimod at den unge har noget at stod op til.

Oasen er der altid er en voksen at tale med, som bakker op, eller siger fra. De unge er ofte vant til at styre deres eget liv, så det kræver en tid at få etableret en gensidig tillid. 

Oasen har kontakt til forældrene. Det hænder at den unge har et så belastet forhold til forældrene, at der umiddelbart ikke er meget at samarbejde om, idet hverken den unge eller familien har overskud hertil.

De unge bor på Oasen i længere perioder og tendensen er at de bliver her indtil de flytter på Kvisten eller i en hybel.


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Områdeinstitutionen Dildhaven | Dildhaven 27 | 2730 Herlev  | 44942266  | dildhaven@herlev.dk
Gør denne side til din startside